×

Evner

For hver karakter du vil spille, vil der være et tilsvarende dæk af kort som beskriver de evner din karakter har i spillet. Du vælger selv hvilke evner du vil have, og køber dem til indskrivning for evnepoint. Du kan kun spille én karakter til hver spillegang, så hvis du har flere karakterer, skal du vælge hvilken af dem du vil spille inden spilstart.

Du får 4 evnepoint (EP) hver gang du er ude at spille. EP er et udtryk for hvor meget den enkelte karakter kan lære og udføre i spillet, så det giver dig mulighed for at udvikle din karakter, men er også en begrænsning på hvor meget du kan lære. EP skal ikke bruges direkte i spillet, men kun ved indskrivning, når du skal bygge (videre) på din karakter.
EP er personlige, og må ikke gives/sælges/byttes til andre spillere.

For alle evner er der et kort, der beskriver hvor mange EP der skal bruges for at få kortet, men der kan også være en pris (ressourcer/mønter) for at vælge en evne, så det er godt at overveje hvilke evner du vil vælge baseret på hvor mange EP, ressourcer og mønter du har. Der er en del evner som kan vælges af alle som kaldes klasseløse evner. Andre evner er begrænset til bestemte klasser og racer, og kan derfor ikke frit benyttes af alle.
Evner koster forskellige antal EP, så nogle skal der spares op til, også i forhold til hvilke ressourcer og mønter der skal bruges, mens andre er lettere at tage, da de ikke koster så mange EP, ressourcer eller mønter.
Du kan kun købe evner for 36 EP pr. spilledag.

Du kan skifte race, klasse og kort når du kommer til indskrivning. Det koster 4 EP hver gang du skifter. Du får de skiftede korts EP tilbage, men hvad det ellers har kostet af mønter og ressourcer går tabt.
×