Velkommen til... Vi har eksisteret i snart 2 år. Skønt vi er en ny forening, står der masser af rollespilserfarne ildsjæle bag. Dette sikre dig som medlem og besøgende en god oplevelse - hver gang... Her kan du læse meget om foreningens virke. Ind til videre står der lidt om de der sidder i bestyrelsen, vores udvalg, og hvem der har ydet sponsorater. Meget mere information kommer til med tiden. Formandens beretning 2010 Tiden går hurtigt, men vi har nået meget. Det er kun halvandet år siden, at vi havde vores første møde, hvor vi blev enige om, at skabe nok Danmarks bedste junior-rollespilsforening – et mål som vi til stadighed arbejder hen imod, og som vi ikke kommer sovende til. Vi i bestyrelsen er hver især ildsjæle, og det har blandt andet bevirket, at vi på blot et år har samlet 74 medlemmer, har deltaget som forening i Barda, Krigslive, Ringsted middelalder festival, to fødselsdagsarrangementer, afholdt et par workshops, to overnatningsscenarie, et middelalderarrangement i Lynge, afholdt spil hver måned, søgt Ringsted kommune om penge, oprettet samarbejde med andre rollespilsforeninger på Sjælland og Bringstrup-Sigersted sogn, indrykket annoncer og artikler, har haft over 200 forskellige deltagere igennem vores system og skabt facebookprofil, forum, hjemmeside og to regelsystemer. Ja, det er ikke kun tiden der arbejder hurtigt… Men det har også haft en pris. Jeg som formand har ikke været helt opmærksom på vores vedtægter i foreningen. Nu er jeg ikke typen der begår den samme fejl to gange, så det sker ikke igen. Men det har betydet, at vi holder vores generalforsamling for sent, og at vi egentlig stadig sidder de i bestyrelsen som ved vores første møde, hvilket er for mange. Det sidstnævnte har dog været en stor fordel, da arbejdsbyrden har været fordelt imellem os, således at vi har løfte i flok. Vores kompetencer og alder i bestyrelsen spænder vidt fra aldrende kok, pædagoger til unge dog yderst erfarne liverollespillere – en god kombination når en forening skal køre. Derfor er det mit håb, at vi får opbakning i vores forslag om, at vi kan sidde op til 7 i bestyrelsen. Vi har lært meget i det forgangne år. Vi har haft udfordringer med et indskrivningssystem, som vores økonomiansvarlige Lars nu har løst i samarbejde med vores revisor. Ydermere har vi lavet procedurer, der har bidraget til en mere professionel bestyrelse. Kommunikation har til alle tider været vigtig, og her søger vi også hele tiden at forbedre os… Og det er nok kendetegnet ved at være en god forening: Vi udvikler os hele tiden til det bedre, og lære af vores fejl… Bestyrelsen skal søge penge til vores projekter, der blandt andet tæller en borg, telte, masser af spilgenstande, låneudstyr og andre sociale aktiviteter. Vi skal have udarbejdet et værdigrundlag for foreningen, og have nedfældet en forretningsorden, der på bedste måde supplere vores vedtægter. Vores foreningskontingent skal forsat være konkurrencedygtigt, og arrangementer for medlemmer opprioriteres. Derfor ser vi gerne i det kommende år, at vi i bestyrelsen kan have mere fokus på bestyrelsesarbejdet, og at Midtsjællands Rollespilsforening forsat er præget af en positiv ånd, god kommunikation, og hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi ønsker, at i som medlemmer får så meget medansvar som muligt. I den forbindelse vil jeg gerne takke plotgruppen for det arbejde de har lagt, Jeppe for den store indsats med vores forum, samt menighedsrådet for lån af skov. Afslutningsvis skal der også lyde en stor tak til bestyrelsesmedlemmerne for de mange timer de har lagt i foreningen, og til vores medlemmer der alle bidrager med godt spil i skoven. Sammen skal vi nok nå vores langsigtede mål, og blive Danmarks bedste junior-rollespilsforening. Tak! Hans-Jakob Bjørn Christensen Formand |