Kære forældre

 

Må vi ønske tillykke!

I støtter op om en fantastisk fritidsaktivitet for jeres barn, der udvikler dens fantasi og kreativtet. Ydermere får barnet masser af frisk luft og motion, men får også styrket sine sociale kompetancer, får rykket grænser, og bliver handlekraftig i sikre omgivelser.

 

Hjælp - det er første gang mit barn skal spille!

For at få et overblik over hvorledes en dag forløber - ud fra en deltagers øjne - kan du med fordel læse under menuen "ny spiller". Her følger en beskrivelse af hvad der er godt at vide som forældre.

 

Forberedelse: Det er en fordel hvis barnet kender til regelsystemet. Er det første gang kan I nøjes med at læse de to første sider. Regelsystemet er til fri download på vores forum.

 

Hjemmefra: Lav en god sund madpakke og tag drikkelse med. Langt de fleste kommer udklædt ved indskrivning. Der er dog mulighed for omklædning. Udklædningen skal passe til et mørkt fantasy middelaldermiljø (som f.eks. Ringenes Herre). I stedet for at bruge formuer på nyt tøj, kan I med fordel besøge en genbrugsforretning. Disse har masser af brugbart tøj der med små modifikationer kan fungere fremragende.

 

På stedet: Mød op på Ringsted ny friskole kl. 10. Gå igennem våbenkontrollen hvor der dit barns våben kontrolleres. Herefter bliver i guidet videre til indskrivningen. Her skal i oplyse navn, adresse og telefonnummer samt betale. Det koster 40 kr. for en spilgang og kun 250 kr. for et årsmedlemsskab. Du kan nu forlade dit barn. Du er også meget velkommen til at gå med over og overvære hvordan dit barns karakter bliver lavet. Hvis dit barn spiller ork, goblin eller sortelver skal han/hun sminkes. Det er efter karakterskabelsen. Afslutningsvis er der briefing i skolegården og spillet går i gang.

 

Dagens afslutning: Vi stopper kl. 17, hvor der er ryddet op. Du får et træt barn med hjem, der har fået nogle fantastiske oplevelser. 

 

Hjælp fra forældre

Vi kan naturligvis altid bruge ekstra hænder - lige fra små til store opgaver. Vi er i gang med at planlægge arbejdsdage hvor vi skal have lavet borg, kostumer m.m.

Vil du deltage i sådan en arbejdsdag, eller har du evner inden for andre områder, så skriv da venligst til formand Hans-Jakob Bjørn Christensen på vores mail - Intet er for småt - alt er til hjælp...

 

Vi i Midtsjællands Rollespilsforening takker for din/jeres kommende støtte...

 

 

 

 

webdesign Webvenbjerg.dk & SEO Metatags.dk